søndag den 27. november 2011

Årets adventskrans.

Dette års adventskrans blev lavet i fredags. Den blev lavet i blomster forretningen, som er det rene slaraffenland af materialer, og alting er lige ved hånden dejligt. Jeg havde i år valgt at den skulle op at hænge.



Min første uge i blomster forretningen er gået godt. Det var lidt hårdt at skulle ud af døren, og så komme hjem kl 17.40 efter at have gået hjemme i 11 måneder.
Jeg har lavet grav pynt i massevis, med deraf følgende ros fra kunderne. I denne tid er der så travlt at de i forretningen ikke har tid til at lave det selv, så det har derfor været færdiglavede puder der er solgt. Nu har de så fået noget bling bling at kigge på på gravene i Hårlev, ja forandring fryder.

Dekorationer med efeu, lavgrene, og bullion tråd er det også blevet til.



Der er også blevet bragt kistepynt ud til diverse kirker. En rundtur på krematoriet i Køge, var også på programmet. Jeg fik set "ovnen" og kølerummet, puha det var lidt grænse overskridende, men godt der ikke var gang i ovnen på det tidspunkt.
Her i weekenden er forretningen flyttet til nye og større lokaler. En super flot butik, som det klart kan anbefales at tage nærmere i øjesyn i Hårlev.
Er spændt på hvad næste uge bringer.




2 kommentarer:

  1. Hvor har du fået lavet mange smukke ting. Du er da havnet lige i dit rette element. Det lyder super spændende. Knus og kram

    SvarSlet
  2. Flotte ting du der har banket ned eller op :)

    Håber også at det snart bliver min tur til at komme igang igen, men lige nu har jeg jo så travlt så travlt med juleri herhjemme så det gør ikke noget at det venter til efter jul, men så skal der også ske noget.

    SvarSlet