lørdag den 20. juli 2013

Livet med Hjerneskade.

Har du lyst til at læse om det, så velkommen, men husk at det er frivilligt. Jeg er blevet fortalt, at jeg burde fortælle om min tid, med Hjerneskade, og hvordan mit liv ser ud. Jeg har mange veninder og bekendte, som jeg ikke har kontakt med mere. Det er ikke deres skyld, men min konflikt mellem min skade, og den jeg var inden sygdommen. Jeg er ikke den samme mere, selvom jeg gerne ville engang imellem. Den 26 juli er det et år siden jeg fik Hjerneblødningen, der var meget kraftig og stor, og absolut ikke noget der skal fejres, jo måske fordi jeg overlevede den. Jobcentret på Stevns besluttede at henvise mig til BOMI i Roskilde. Der startede jeg d. 13 dec 2012. Jeg havde 3 måneder med samtaler med en Neuropsykolog, en gang om ugen. Havde en anden til at hjælpe med at planlægge min hverdag, købe ind, lave mad, vaske tøj og mange andre ting. Jeg deltog 8 uger i en gruppe, hvor vi havde samme problemer. Det var skønne dejlige mennesker. Samtidig var det en utrolig hård gennemgang af hjernen, og de problemer skaden lavede på os. Herefter deltog jeg i 3 måneders syn og balancetræning. Resultater: Hjerneskaden medførte: Læseproblemer: jeg skal stave mig igennem mange ord som er lidt lange. (Jeg gider ikke læse mere.)Skal jeg skrive, skal jeg også have en aftale med ordbog, hvis det er lidt svært. Hukommelsen: over mange ting, mange ord, navne på mennesker, butikker og meget andet er meget blank. Mine elskede piger og mand, har altså også lært mange nye ord af mig hi hi, som de ikke kender. Det Kognitive har rigtig mange problemer. Jeg kan kun huske en ting af gangen. Før i tiden ved vi kvinder jo godt, at vi kunne; vaske tøj, lave mad, støvsuge, og flere andre ting på en gang. for mit vedkomne er det nu 1 ting af gangen. Synet:.Fungerer ikke korrekt. Ved starten af læsningen, lå jeg på en alder der hed 9 år. Jeg er nu nået til en læse alder på 14 år. ( hvordan tror I det forstås øv ) Alle dem der udgiver ugeblade, får derfor ingen indtægt af mig mere. Mit sociale liv bla. med mange af jer, fungerer ikke i øjeblikket. Jeg ved at der kan gå meget lang tid, inden det måske kommer tilbage. Indimellem ønsker jeg at jeg havde en synlig skade. Det kunne nemmere vise skaden overfor mange mennesker. Jeg er endt med en usynlig skade, som ikke kan ses, men som JEG kan mærke. Jeg er startet i jobtræning, på et dagcenter med ældre mennesker. I øjeblikket har jeg 2 dage af 3 timer om ugen. det er et dejligt sted. De ved det de skal vide om mig, både personale og beboer. Jeg håber at det ender med Flex Job af denne art, da jeg ikke ønsker førtidspention. Jeg har ikke glemt nogen af jer, selvom vi ikke har set hinanden meget længe, og jeg ved vi havde det godt, sjovt, dejligt osv sammen. STORT KNUS TIL JER ALLE