onsdag den 31. august 2011

Jeg modtog et billede.

Dette billede modtog jeg en dag, fra ældste datter. Hun havde de her Tildae`r liggende, om det var noget jeg havde lyst til at lave....... Hm jeg har jo lavet en, og det tog sin tid. Men jeg må indrømme, at øvelse gør mester. Jeg har allerede fået lavet tre af dem. Udover disse færdigpakker modtog jeg en stor Ikea pose, med alverdens lækkerier i stof, pyntebånd og meget mere. Hvad hun nu lige havde forestillet sig med det, det må jeg lige høre om, når jeg er færdige med de sidste to.










Med al den tid jeg har, kunne det være, at jeg skulle begynde at sælge disse dukker,
vi får se.......



tirsdag den 9. august 2011

Jeg glæder mig......

Til i aften kl. 18.00. Her skal jeg mødes med 9 skønne kvinder. Kvinder som er kommet til at betyde så meget for mig. Vi forstår hinanden, vi skal ikke foregive at være noget vi ikke er. Her findes en ærlighed, jeg ikke finder ret mange andre steder steder. Snakken og grinene kan fortsætte i en uendelighed. I denne gruppe er jeg tryg. Tak for jer piger.

mandag den 8. august 2011

Nye fødder, nye sko, nyt kamera, og en flot buket.

En dag med lidt oplevelser, det har jeg haft i dag.
Jeg har fået købt et nyt kamera, som jeg forventer mig meget af.
Jeg glæder mig til at kunne ZOOME ordentligt ind, på det jeg tager billeder af.
Det lille digitale har da været fint nok, men kunne tænke mig et mere
avanceret et af slagsen.
Hvem ved måske ligger der en paparazzi skjult i mig, så pas på derude.



Her i eftermiddag har jeg været hos fodterapeuten, og fået ordnet fødder.
Det gør jeg en gang om måneden, og det kan klart anbefales, hvis man har tendens til
" hård hud "
Det er en hel times nydelse, og en fantastisk følelse bagefter.
Jeg fik også købt et par nye sko. Har en gang før købt sko hos terapeuten hvilket var
en stor succes.
Jeg har altid haft en lille tro på, at de kun lavede ortopæiske sko, til folk med et
"fod handicap", men nej de har også alm sko, til en som mig med en bred besværlig fod.
Skoene har en fantastisk pasform. Dyre?  ja måske, men man skal jo passe på
sine fødder.



I går modtog jeg en flot buket blomster, fra mine kære kollegaer, og et ønske om
god bedring. Buketten er ganske smuk, døm selv.



Min aften skal bruges til at "lege" med mit nye kamera.
Hvad skal din bruges til?

Jeg fandt det.

 Midt i byggerodet fandt jeg et tydeligt tegn på det kommende forår.
Påskeliljer det tittede op af jorden.
Mine flettede piletræer venter også bare på at kunne springe ud.



Gang i bageriet.

Har der været i dag. Der er blevet lavet en gang chokolade muffins. Opskriften har jeg fundet Her.
De er blevet rigtig gode. Da jeg jo ikke spiser den slags ( ihvertilfælde kun en lille bid) så er der nok til ham der kan tåle det.

Jeg har også fået kommet gips i nogle forme. Disse skal dog kun bruges til pynt, ville nok også være lidt hårdt for tænderne.
Nu skal de lige tørre, og bagefter skal de pyntes. Ideen har jeg fået fra hende her. 
Nu er det begyndt at buldre i det fjerne, længe leve den danske sommer.

onsdag den 3. august 2011

Sukkerblomster

Så er de første sukkerblomster lavet. De er ikke helt ens i størrelsen, men øvelse gør vel mester.
Der skal laves mange flere i forskellige farver. Pynten skal bruges til Cupcake´s. Jeg skal bla. lave nogle små af slagsen, når min prinsesse skal holde 4 års fødselsdag i børnehaven. Der bliver nok også lavet nogle til at forkæle familien med. Hvem ved måske bliver jeg Hårlevs nye bager.
Ideen til denne sukkerpynt har jeg fået fra hende her, hvor der også er mange andre spændende ting at tage sig til, hvis man har en masse tid i overskud. Tid har jeg jo stadig masser af som arbejdsløs.