En dag med lidt oplevelser, det har jeg haft i dag.
Jeg har fået købt et nyt kamera, som jeg forventer mig meget af.
Jeg glæder mig til at kunne ZOOME ordentligt ind, på det jeg tager billeder af.
Det lille digitale har da været fint nok, men kunne tænke mig et mere
avanceret et af slagsen.
Hvem ved måske ligger der en paparazzi skjult i mig, så pas på derude.
Her i eftermiddag har jeg været hos fodterapeuten, og fået ordnet fødder.
Det gør jeg en gang om måneden, og det kan klart anbefales, hvis man har tendens til
" hård hud "
Det er en hel times nydelse, og en fantastisk følelse bagefter.
Jeg fik også købt et par nye sko. Har en gang før købt sko hos terapeuten hvilket var
en stor succes.
Jeg har altid haft en lille tro på, at de kun lavede ortopæiske sko, til folk med et
"fod handicap", men nej de har også alm sko, til en som mig med en bred besværlig fod.
Skoene har en fantastisk pasform. Dyre? ja måske, men man skal jo passe på
sine fødder.
I går modtog jeg en flot buket blomster, fra mine kære kollegaer, og et ønske om
god bedring. Buketten er ganske smuk, døm selv.
Min aften skal bruges til at "lege" med mit nye kamera.
Hvad skal din bruges til?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar