Livet med Hjerneskade.

Har du lyst til at læse om det, så velkommen, men husk at det er frivilligt. Jeg er blevet fortalt, at jeg burde fortælle om min tid, med Hjerneskade, og hvordan mit liv ser ud. Jeg har mange veninder og bekendte, som jeg ikke har kontakt med mere. Det er ikke deres skyld, men min konflikt mellem min skade, og den jeg var inden sygdommen. Jeg er ikke den samme mere, selvom jeg gerne ville engang imellem. Den 26 juli er det et år siden jeg fik Hjerneblødningen, der var meget kraftig og stor, og absolut ikke noget der skal fejres, jo måske fordi jeg overlevede den. Jobcentret på Stevns besluttede at henvise mig til BOMI i Roskilde. Der startede jeg d. 13 dec 2012. Jeg havde 3 måneder med samtaler med en Neuropsykolog, en gang om ugen. Havde en anden til at hjælpe med at planlægge min hverdag, købe ind, lave mad, vaske tøj og mange andre ting. Jeg deltog 8 uger i en gruppe, hvor vi havde samme problemer. Det var skønne dejlige mennesker. Samtidig var det en utrolig hård gennemgang af hjernen, og de problemer skaden lavede på os. Herefter deltog jeg i 3 måneders syn og balancetræning. Resultater: Hjerneskaden medførte: Læseproblemer: jeg skal stave mig igennem mange ord som er lidt lange. (Jeg gider ikke læse mere.)Skal jeg skrive, skal jeg også have en aftale med ordbog, hvis det er lidt svært. Hukommelsen: over mange ting, mange ord, navne på mennesker, butikker og meget andet er meget blank. Mine elskede piger og mand, har altså også lært mange nye ord af mig hi hi, som de ikke kender. Det Kognitive har rigtig mange problemer. Jeg kan kun huske en ting af gangen. Før i tiden ved vi kvinder jo godt, at vi kunne; vaske tøj, lave mad, støvsuge, og flere andre ting på en gang. for mit vedkomne er det nu 1 ting af gangen. Synet:.Fungerer ikke korrekt. Ved starten af læsningen, lå jeg på en alder der hed 9 år. Jeg er nu nået til en læse alder på 14 år. ( hvordan tror I det forstås øv ) Alle dem der udgiver ugeblade, får derfor ingen indtægt af mig mere. Mit sociale liv bla. med mange af jer, fungerer ikke i øjeblikket. Jeg ved at der kan gå meget lang tid, inden det måske kommer tilbage. Indimellem ønsker jeg at jeg havde en synlig skade. Det kunne nemmere vise skaden overfor mange mennesker. Jeg er endt med en usynlig skade, som ikke kan ses, men som JEG kan mærke. Jeg er startet i jobtræning, på et dagcenter med ældre mennesker. I øjeblikket har jeg 2 dage af 3 timer om ugen. det er et dejligt sted. De ved det de skal vide om mig, både personale og beboer. Jeg håber at det ender med Flex Job af denne art, da jeg ikke ønsker førtidspention. Jeg har ikke glemt nogen af jer, selvom vi ikke har set hinanden meget længe, og jeg ved vi havde det godt, sjovt, dejligt osv sammen. STORT KNUS TIL JER ALLE

Den sidste uges tanker......

Affødt af sidste uges udsendelse om Helle Zornings liv, har jeg spekuleret meget på min og min brors anbringelse væk fra vores hjem.
Jeg var på kostskole i Nøbbet ved Horslunde på Lolland i ca 2 år.
For 2 år siden fandt jeg ud af, at der var en gruppe på Facebook, som var til os der havde været anbragt i Nøbbet og Horslunde som var pige kostskoler, Pederstrup var for drenge. Vi snakker altså 40 år tilbage.

Jeg har de sidste par dage gået og tænkt på, at det er chokerende, at vi egentlig ikke vidste ret meget om hinanden. Vi vidste intet om hinandens baggrunde, vi vidste ikke, hvorfor vi netop var anbragt disse steder. Jeg mindes ikke, at der på noget tidspunkt var nogen, der snakkede med os om vores liv, og hvordan vi havde det. For min brors og mit vedkomne, var anbringelsen noget vi først fik at vide et par dage før vi skulle afsted. Min bror og jeg var gennem vores barndom meget afhængige af hinanden, det var derfor et ekstra slag i hovedet på os, at vi blev skilt fra hinanden. På daværende tidspunkt fik vi ikke at vide hvorfor. Det var først mange år senere vi fik besked. Vores mor havde sammen med vores læge, fundet ud af at vi var for "tæt knyttet til hinanden", jamen for fanden vi boede jo alene med vores mor.Jeg har altid tvivlet på om det var hele sandheden, men det var det vi fik at vide. Nu her mange år senere kan jeg godt se, at der var meget mere "lort" gennem vores barndom, tror sgu egentlig ikke min mor burde have haft børn. Tænk hvis man i dag brugte dette som årsag til at få børn anbragt. Jeg tror altid jeg har haft en evne, til at lukke af for alt hvad der i mit liv har været ubehageligt, og som jeg ikke behøvede at tage stilling til, der var jo andre der bestemte for mig. Derfor er min hukommelse fra barndommen meget "hullet". Jeg kan godt se at min anbringelse nærmest var et "luksus problem" i forhold til, hvad jeg kan fornemme, nogle af de andres skæbne har været. Jeg håber inderligt at I trods alt er kommet nogenlunde helskindet gennem livet. Jeg syntes derfor også, at det er foruroligende så mange af vores venner fra dengang er døde. Det kunne måske tyde på, at det "dersens liv" alligevel har været for hårdt for nogle af dem, og hvor er det dog sørgeligt.
Det endte med, at blive den gladeste tid i mit liv. Jeg var frygtelig ulykkelig da vi skulle hjem. Vores mor havde besluttet sig for at flytte sammen med hendes kæreste. Det var derfor en nødvendighed at have 2 hjemmeboende børn, for at kunne få en lejlighed. Sjovt nok var vi pludselig ikke så afhængige af hinanden mere.

Pilen det skønneste materiale.

Jeg har fået lavet lidt pileflet, som nu står og pynter ude i gården.

Først skulle den friske pil sorteres.

Herefter blev der flettet ud af noget af det, så nu venter jeg bare på at det begynder at blomstre.

Sælges.

Nu bliver jeg nødt til at sætte nogle ting til salg, inden jeg drukner herhjemme.

Kosmetik pung måler 10x18 cm.

Pris: 175 kr + porto.

Kosmetik pung måler 23x12 cm.

Pris 225 kr + porto.

Hæklet kosmetik pung. Måler 12x21 cm.

75 kr + porto.

Hæklet kosmetik pung. Måler 12x21 cm.

75 kr + porto.

Hæklet kosmetik pung. Måler 12x21 cm.

75 kr + porto.

Send mig en besked hvis der er noget af det I kan bruge.

Solen skinner.

Det var lige hvad jeg trængte til at se solen. Her til formiddag har jeg fået færdiggjort nogle projekter.

Jeg manglede dog den rigtige farve lynlås til den lime grønne kosmetik pung, så jeg må se at komme i Stof 2000.

Der er også et par flet ting der er blevet lavet færdig.

Nu kalder støvsugeren. Kan I alle have en dejlig solskinsdag.

Jeg trænger.....

Jeg trænger til forår, både i hjemmet og sindet. Det afstedkom en tur til torvet i Køge. Der var ikke ret mange boder derinde som der plejer at være. Det var også rigtig koldt, og det stormede en hel pelikan.
Det blev til en lille gå tur for at kigge på det der var. Nu står blomsterne og spreder glæde i huset.

Papirflet.

Så blev BT da brugt til noget fornuftigt.
I dag har jeg søgt "Drømmejobbet" så må vi se hvordan det går. Det er ellers svært, der hænger ikke mange pædagog job på træerne. Jeg ønsker ikke job som leder eller souchef mere. Jeg oplever at jeg bliver sorteret fra, fordi jeg altid har været i ledelses stillinger, og at holdningen til mig er at jeg nok ville have svært ved at "indordne" mig. Ud over dette så er jeg for "dyr" fordi jeg har været pædagog i så mange år, der bliver jo sparet alle vegne, men frustrerende er det sgu.

Der er sat en rosa farvet lynlås i.